Volleyballkamp Søndag d.12. november på Hornbæk Skole.

Helsingør/Hornbæk Volleyball klub mod Hillerød.

 

Tekst Jørn 

3-0 blev til 1-3. Kamp om midterpladserne.

 

Mon ikke Hillerød er enige i at resultatet meget vel kunne være blevet anderledes.

 Vi stillede 8 mand til start og med nye formationer på beddingen.

Mod et rystende usikkert Hillerød mandskab var vejen banet for en sejr for hjemmeholdet. Men i de afgørende situationer var de for mange der ”meldte sig ud” og Hillerød greb mulighederne og fik vendt kampen. Til det positive hører at vi fik afprøvet nogle andre opstillinger, med succes. Så vor projekt ”efter jul så rykker vi” tror vi stadig på. Så finder vi på nye undskyldninger til den tid.

Men hvis det skal blive en succes, så skal vi til at spille for det i kampene, frem for at der går lidt for meget torsdag aften i det.

Til kampen havde vi endnu en nybagt 50-årig, på trods af at han (John) stadig flyver rundt på banen som en 49-årig.

Hjemmeholdet stillede med dommer og det var landets mest rutinerede divisionsdommer, Jens P.J.

Han lavede en rigtig god og fair præstation, selvom han fortsat har blik for selv de mindste detaljer.

Efter sigende har DVBF nu fundet ud af at der skal være en øvre aldersgrænse for divisionsdommere (60 år). (Bare det nu ikke også kommer til at gælde divisionsspillere, GGV !). Blot DVBF dog en dag ville finde en nedre grænse for deres egne præstationer.

 

Næste kamp er ude ”i mørket” mod formstærke PCV. Der er en del afbud til kampen blandt de yngste kræfter plus fra ugens holdsamler og dommer.

 

Ps. Se billeder fra Hillerødkampen på Hillerøds hjemmeside www.hgivolley.dk/