Helsingørmesterskaberne i Beachvolleyball

2022 Mesterskaberne i BeachVolleyball

De åbne Helsingør Mesterskaberne i Beachvolleyball 2022 . Søndag d. 7. august 2022.

De åbne Helsingør mesterskaber i Beach Volleyball blev efter en lang række spændende kampe vundet af  Elsinore Beach Volley Hot Lips Star Team. (E.B.V.H.L.S.T.), bestående af Preben, Poul og Jørn.

Kampen om 3. pladsen stod mellem ”Team William og Eva”  og Hillerødholdet ”Team Jeppe og Anders”. Sidstnævnte måtte i 2 sæt trække sig med kramper i låret, hvorved ”Team William og Eva” vandt bronzen. 

Finalen blev et meget lige opgør, hvor ”Team Said og Mikkel” kom bedst fra start, men savnede momentum sidst i 1 sæt. I 2 sæt holdt Preben og Poul ”E.B.V.H.L.S.T” inde i kampen med god fight. Ved 17-17 og med risikoen for endnu et sæt, som kræfterne nok ikke rakte til, tog Jørn sig sammen og servede kampen hjem med et række serveesser.

Elsinore Beach Volley Hot Lips Star Team vandt første gang I 1987, sidst i 2013 og nu igen i 2022.

Stævnet bød flere gode nye bekendtskaber, fx Steen Ulrik (der spillede med Vagn) og holdet ”Team Niels og Alex” bestående af  Niels og Alexander. Desværre måtte sidstnævnte hold trække sig midtvejs i turneringen grundet en skulder skade. Men forinden havde de vist rigtig fin beachvolley, så vi håber på et gensyn næste år.

Om formiddagen var stævnet præget af lidt regnvejr og Helsingør Camping Plads tilbød beredvilligt at vi kunne spise frokosten i tørvejr hos dem. Tak for det. Efter frokost var regnen heldigvis ophørt.

Tak til alle for et godt stævne og Helsingør Forsyning for sponsorrat.

Vi ses til 2023 stævnet.




Indbydelsen lød således:

De åbne Helsingør Mesterskaberne i Beachvolleyball 2022 afvikles søndag d. 7. august 2022.

 

Spillere på holdene kan være både kvinder og mænd og kan bestå af så mange spillere, man ønsker.

Der kan skiftes ud efter de almindelige regler for udskiftning.

 

Stævnet afvikles på beachvolleyball anlægget på Gummistranden (Grønnehave strand) og forventes at begynde kl. 9.00 og slutte kl. 18.00 i forbindelse med præmieuddelingen. 

 

Deltagelse i turneringen er næsten gratis og Helsingør VK er vært for en beskeden frokost.

 

Vi har plads til ca. 12 hold, men hvis der er behov for det, så kan vi sætte en ekstra bane op.

 

Se nærmere på www.hevk.dk eller på vores Facebook side.

 

Tilmelding (senest søndag d. 31. juli) sker ved at sende en mail til [email protected] med oplysninger om holdnavn, spillere og kontaktperson, spilleniveau og evt. ønske om deltagelse i dame-, herre- eller mix række. (Alt efter tilmeldinger kan det være at rækker slås sammen).

 

Samtidig skal der indbetales 330 kr. pr. hold på klubbens MobilePay nummer: 27141. (Husk holdnavn).

De 30 kr. er til dækning af lån af faciliteter.

De 300 kr. er et depositum, der tilbagebetales efter holdets deltagelse i stævnet eller hvis arrangøren (HeVK) aflyser.

 

Hvis du ikke har noget hold, men gerne vil være med, så send en mail og vi vil forsøge at indplacere dig på et hold.

 

Der spilles efter "De officielle velrenommerede og gennemtestede Gummistrandsregler" (se nedenfor).

 

Vi håber at du vil komme og får en rigtig hyggelig dag.

 

På beachudvalgets vegne

Jørn

 

De officielle velrenommerede og gennemtestede Gummistrandsregler.

Holdene dømmer selv (Fair Play).

Ved overspilninger må der ikke benyttes fingerslag (i alle dets afskygninger),

Der må ikke modtages med fingerslag. Dvs. fingerslag må ikke benyttes, hverken til modtagning eller overspilning over nettet. Det sidste også selvom det ikke er en bevidst handling, eller at vinden bærer bolden over.

Ved hævninger er helt almindelige indendørs fingerslag rigtig gode.

Bolden skal slåes over ved angreb, ikke "styres", så ikke push, lop eller deslige.

Ude/inde bolde dømmes af det hold, på hvis banehalvdel bolden ender. Hvis baneafgrænsningen ved boldnedslaget bevæger sig, så er bolden de facto inde. Også her gælder "fair play".

Berøring af nettet er fejl.

Blokade tæller som 1'ste berøring.           

Midterlinjen må overtrædes, man må ikke være til gene for modstander (og /eller til fare for ældre spillere).

MEN ingen regler uden undtagelser:

Enkelte spillere eller hold må efter aftale med modstanderholdet og/eller stævneledelsen modtage alle bolde med almindeligt fingerslag (for at kompensere spilleniveau og udfordringer med nethøjde).

 

Eventuelle tvister afgøres suverænt af stævneledelsen; Poul og Jørn. (også selvom de selv er involverede og kan være modtagelige for argumenter og bestikkelse). 

Billede

2021 Mesterskaberne i Beachvolleyball

Mesterskaber fik en værdig vinder. Holdet Vati und Vati (Helsingør HS1 spillerne Mathias og Mikkel) vandt i en medrivende finale 2-1, hvor de overlevede 4 matchbolde over Team Kamelåså (sidste års vindere Lasse og Niels sammen med Eria). 

Efter finalen var der præmieoverrækkelse med fine præmier fra sponsorerne fra Hotel Marienlyst, Tandlæge Betina Grønbæk, Forsyning Helsingør og Butik Victor. 

Herefter bød Helsingør Volleyball Klub som vanlig på grillpølser mm på grillen venligst udlånt af Helsingør Campingplads. Se foto nedenfor.

Tak til alle for en fantastisk dejlig dag.

Holdbilleder 2021

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

2020 Mesterskaberne

Til 2020  mesterskaberne søndag d. 23. august var der 7 tilmeldte hold og der blev dystet bravt i mange kampe.

Se Dagbladets artikel og billeder fra stævnet.

Nedenfor er link til video (vær en smule tålmodig)

https://www.facebook.com/Helsi...

Helsingør Dagbladet om stævnet 2020

Billeder, deltagende hold og turneringsplan 2020

2019 Mesterskaberne i BeachVolleyball

De åbne Helsingør Mesterskaberne i Beachvolleyball 2019 afvikles lørdag d. 17. august 2019.

Spillere kan være både kvinder og mænd. Holdene kan bestå af så mange spillere man ønsker. Der kan skiftes ud efter de almindelige regler for udskiftning.

Selve stævnet forventes at begynde kl. 9.00 og slutte kl. 18.00 i forbindelse med præmieuddelingen. 

Deltagelse i turneringen er gratis og Helsingør VK giver en beskeden frokost.

Holdene kan deltage i turneringen på 3 niveauer. (Evt. danner vi flere turneringer,herom nærmere når vi kender antal hold. 

 A.  Fingerslag ikke til "1 gangs berøring" og ingen fingerslag over nettet, så fingerslag er alene til hævninger, Der spilles med 2-3 spillere på banen ad gangen.Ingen netberøring af nettes overkant.

B.  Modtagning med fingerslag accepteres. 2-4 spillere på banen.Ingen netberøring af nettes overkant.

C. Stort set alt er tilladt og til en vis grad berøring af nettes overkant. 3-6 spillere på banen.

For at deltage skal du blot melde dit hold til senest onsdag d. 14. august (og gerne meget før) ved at sende en mail til [email protected] (du behøver ikke at være medlem af nogen klub).

Skriv dit navn og emailadresse samt holdnavn, niveau A, B eller C og evt. holdmedlemmer, et billede og lidt om jer selv.

Hvis du ikke har noget hold, men gerne vil være med, så meld dig til og vi vil forsøge at indplacere dig på et hold.

Vi har plads til  ca. 12 hold, men hvis der er behov for det, så kan vi sætte en ekstra bane op.

Se nærmere på www.hevk.dk eller på vores facebook side.

Vi håber du kommer og får en rigtig hyggelig dag.

På beachudvalgets vegne

Jørn

Beachvolley

2018 Mesterskaberne i Beachvolleyball

Helsingørmesterskaberne i Beachvolleyball 2018 (søndag d. 19. august 2018).

Efter mange gode og spændende kampe genvandt de 2 sidste års vindere Patrick Michel og Jens Eriksen mesterskabet og kan nu igen kalde sig Helsingørs bedste Beachvolleyballhold.

Men først efter en uhyre tæt og velspillet finalekamp, hvor  Johan Kidholm og Mikkel K. Dahlerup længe så ud til at bringe finalen ud i et 3 og afgørende sæt.

Vejret var perfekt til Beachvolleyball og der blev afviklet 20 kampe på de 2 fine baner på stranden med udsigt til Kronborg.

Helsingør Camping var så venlige at låne en stor grill ud, så Helsingør Volleyball klub kunne byde på grillpølser mm. til spillere og tilskuere.

Der var mange gode præmier fra Hotel Marienlyst, Alf’s køreskole og DRs idrætsforening. Sidstnævnte låner i øvrigt Beachvolleyballbanerne til et internationalt sportsstævne i næste uge.

Desværre måtte B-rækken aflyses med kort varsel grundet skader hos flere hold, men A-rækkens slutplaceringerne blev:

1. ”Så er der koteletter i fad” (Patrick og Jens)

2. ”De nye Gutter” (Johan K. og Mikkel K.D.)

3. ”One Hit Wonders” (Mikkel og Said)

4. ”The T(h)e(a)rminators” (Thea og Lasse)

5. ”E.B.V.H.L.S.T.” (Poul og Jørn)

6. ”G.& T.” (Gina og Thomas)

7. ”Team Fællesbad” (Oliver F. H. og Magnus)

8. ”Holmgrenerne” (Oliver og Far)


Indbydelsen lød:

De åbne Helsingør Mesterskaberne i Beachvolleyball 2018.  Søndag d. 19. august 2018.

I år spilles der 2 turneringer.

Turnering A. 2-3  player turnering. Højest 2 herrer på banen ad gangen.

Turnering B. 2-4 players turnering. Højest 2 herrer på banen ad gangen. Modtagning med fingerslag accepteres.

Spillere kan være både kvinder og mænd. Holdene kan bestå af så mange spillere man ønsker. Der kan skiftes ud efter de almindelige regler for udskiftning..

Selve stævnet forventes at begynde kl. 9.00 og slutte kl. 17.00 med efterfølgende præmieuddeling. Herom nærmere når antal hold og turneringsstruktur kendes.

Deltagelse i turneringen er gratis og Helsingør VK giver en beskeden frokost.

For at deltage skal du blot melde dit hold til senest torsdag d. 16. august ved at sende en mail til [email protected]

Skriv dit navn og emailadresse samt holdnavn, niveau A eller B og evt. holdmedlemmer.

Hvis du ikke har noget hold, men gerne vil være med, så meld dig til og vi vil forsøge at indplacere dig på et hold.

Vi håber du kommer og får en rigtig hyggelig dag.

10 tilmeldte hold pt.:

A- turneringen:

The T(h)e(a)rminators (Thea og Lasse)

P-najne (Trine og Hans Richardt Petersen)

De nye Gutter (Mikkel K. Dahlerup og Johan Kidholm)

Team Fællesbad (Oliver F. Hansen og Magnus H. Eriksen)

Holmgrenerne (Oliver Holmgren og fædrene ophav)

One Hit Wonders (Mikkel Walmar og Said Badran)

G.& T. (Gina og Thomas)

Elsinore Beach Volley Hot Lips Star team (Poul B. og Jørn)

B- turneringen:

KAN (Kasper Wesley Jensen, Nikolaj Nielsen og Amalie Vestergård)

Hold under udarbejdelse:  Annette, Eva C. ,Karen m.fl.

Vinderne 2018

Beachvolleyballstævnet 2018. Tryk og se alle billederne

Der er i øjeblikket intet galleri tilgængeligt

2017 Mesterskaberne

Helsingørmesterskaberne i Beachvolleyball 2017 blev vundet af favoritterne.

Helsingør Volleyball klub afholdt lørdag de årlige Helsingørmesterskaber i Beachvolleyball.
I strålende solskin og godt vejr til beachvolleyball, blev der afviklet en mængde spændende beachvolleyballkampe på banerne ved Grønnehave strand.
De forsvarende mestre ”La Bombe & Toke” levede på fornem vis op til favoritværdigheden og vandt samtlige 5 indledende kampe samt finalen mod team EVMI.
Stillingen blev:
1. La Bombe & Toke (Patrick og Jens)
2. Team EVMI (Eva og Mikkel)
3. Ny Makker (Gina og Peter)
4. Helsingør All Star Team (Poul og Jørn)
5.The Girls (Celeste og Jane)
6. The Mediators (Karen, Annette, SvOAP og Trygve)
7. Team KAN (Amalie, Kasper og Nikolaj)
 
Tak til alle for deltagelse og for et fornøjeligt samvær. Der ligger en række billeder fra stævnet her på hjemmesiden samt diverse steder på facebook.
 
Stævnet var afslutningen på den officielle beachvolleysæson. Men Helsingør Volleyball Klub lader nettene være på beachvolleyballbanerne et stykke tid endnu, så interesserede fortsat kan spille beachvolley, hvis vejret er til det.
 
Helsingør Volleyball Klubs Beachvolleyball Challengerturnering, der er blevet spillet hen over sommeren, blev vundet af team ”Nissa Allstars” med ”Helsingør All Star Team” og team ”Messy Madame” på de efterfølgende pladser.

Vinderne 2017

Beachvolleyballstævnet 2017. Tryk og se alle billederne

2016 Mesterskaberne

Lørdag d. 13 august afholdt Helsingør Volleyball klub Helsingørmesterskaberne 2016 i Beachvolleyball.

 Det blev en dejlig dag på stranden med masser af sjov volleyball. 

Efter en lang række kampe med deltagelse af bl.a. hold fra TD Vollleyball og Espergærde Volleyball endte holdet "Mein block und La Boom" (Patrick og Jens) fra TD volleyball som mestre i 2016. Bedst placerede hold fra Helsingør Volleyball Klub blev "De ældre Herrer" (Poul og Jørn) som endte på en fin 3 plads.

2016

Der er i øjeblikket intet billede tilgængeligt

2015 Mesterskaberne

Mesterskaberne 2015 blev ikke afholdt. Det lykkedes aldrig at finde en passende dato.

2014 Mesterskaberne

Der kommer en tekst

2013 Mesterskaberne

Der blev spillet masser af volley

Beach 2008

Beach på det rigtig gamle anlæg

En sommeraften i 2008

Der er i øjeblikket intet galleri tilgængeligt